Sjællandsmesterskab 2014

Meddelelse fra de Sjællandske banedrivende gokartklubber 

Reglementet for Sjællandsmesterskab 2014 er netop offentliggjort.

Det er imidlertid med beklagelse, at klubberne har måttet indse, at der ikke blev plads til Rotaxklasser ved SM-afdelingerne i år.

Baggrunden er den seneste udmelding fra Rotax DK og DASU (indskærpet via Reglement 6), om at sammenlægning i Rotaxklasser kun må finde sted i lukkede og begrænsede løb. Sidste år var der ikke mange Rotaxdeltagere til SM, og da SM-afdelingerne afvikles som åbne løb, og uden mulighed for sammenlægning, var der simpelthen ikke plads i tidsplanen til at afvikle de klasser, som klubberne ønsker at invitere. Desværre er Rotax også skrevet ud af DASU Junior (i 2013) og DASU Senior (i 2014), så her kan man heller ikke længere deltage med sit Rotax-udstyr.

Klubmesterskaber på Sjælland i 2014

Klubmesterskaberne afvikles igen i år som begrænsede løb, så vi kan invitere deltagere fra andre klubber, og derved få nogle rimelige felter.

Reglerne for Rotaxkøreres deltagelse i DASU Junior og Senior gælder imidlertid også her.

De Sjællandske klubber er kede af den situation kartsporten er havnet i, og i særdeleshed de sjællandske Rotaxkørere, men vi er nødt til at respektere den aftale, der er lavet mellem Rotax DK og DASU. Har du en Rotax Junior eller Senior motor vil vi imidlertid byde dig hjerteligt velkommen til løb i klasserne DASU Junior og DASU Senior til både SM- og Klubmesterskabsløb, vel at mærke, hvis du forinden kan opnå skriftlig dispensation fra henholdsvis Rotax DK og DASU. Minimumsvægten vil i så fald være 145 kg for Junior og 165 kg for Senior (+10 kg for XL).

Med venlig hilsen RGKK, HM, LUG, KGKK og SAK

Klubbens kalender

« september 2019 »
mantironstorfrelørsøn
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30

Check kalenderen

Før man kører ned på banen er det altid en god ide at checke klubbens kalender.

Træning med transponder

For at kunne dokumentere overholdelse miljøgodkendelsen skal al træning ske med en fungerende transponder monteret på karten.