Den ultimative deadline for Rødby Go-Kart Klub var Åbningsløbet, hvor datoen var fastsat til lørdag den 28. juli. Midt i ferietiden valgte en skare af medlemmer og andre interesserede at bruge en del af ferien på at klargøre banen, så den var i stand til at tilbyde deltagerne i løbet den fulde oplevelse. Mange små og store detaljer skulle falde på plads og der var ikke anden udvej end at sætte alle kræfter ind på at få det hele til at gå op i en højere enhed. På billedet ses to af de flittigste, klubbens formand Anders Hansen og bagved ham næstformanden Erik Lystrup i gang med at klargøre vægthuset, så deltagerne kan kontrolleres for at overholde grænserne.
Oplev fartglæden sammen med venner, familie eller kolleger. Rødby Gokart tilbyder leje af gokarts til fornuftige priser.
Rødby Karting Rings faste åbningstider for licenskørere er onsdag 15:00 - 19:30, fredag 15:00 - 18:00 og lørdag 12:00 - 17:00 i perioden fra starten af marts til slutningen af oktober. Fredag mellem 16 og 16:15 og 17 og 17:15 er der muligvis pause.
For at kunne dokumentere overholdelse af miljøgodkendelsen skal al træning ske med en fungerende transponder monteret på karten. Kørsel uden transponder udløser en afgift på 300 kr
Før man kører ned på banen er det altid en god ide at checke klubbens kalender.