Kom billigt på banen

Med indvielsen af Rødby Karting Ring i 2018 blev der tilføjet en bane til dansk karting, som tilbyder alt hvad moderne karting kan ønske sig. Høj hastighed, udfordrende sving-kombinationer og sikre forhold. Læg dertil let tilgængelighed få meter fra motorvejen, gode træningstider, masser af depotplads og fine cafeteria-fohold.
Samtidig er økonomien omkring den daglige træning meget fordelagtig. En senior kører, som har Rødby Go-Kart Klub som stam-klub, kan benytte banen i alle træningstider hele sæsonen igennem for blot 2.350 kr. Dette inkluderer træningsafgift, grundlicens fra Dansk Automobil Sports Union og et medlemsskab af Rødby Go-Kart Klub. Skal der køres åbne løb eller mesterskabsløb skal der suppleres med en egentlig karting-licens fra Dansk Automobil Sports Union, som koster 800 kr. 
Er man ungdomskører er det endnu billigere, her kan man køre en hel sæson på Rødby Karting Ring for bare 1.875 kr, inklusiv træningsafgift, grund-licens og klubmedlemsskab.
Det er ganske enkelt svært at gøre det billigere end disse priser, samtidig med at det kan ske under de sportsligt mest optimale forhold. I Rødby Go-Kart Klub glæder vi os til at byde medlemmerne velkommen på vores nye anlæg, som i årene fremover vil lægge asfalt til mange gode løb.
Se mere om formalia, svar på spørgsmål og selve bestillingsprocessen på klubbens side om kontingentpriser. Banens sæson løber fra og med april til og med oktober, se træningstiderne her. Årstræningskort kan bestilles her.

Træningstider

Rødby Karting Rings faste åbningstider for licenskørere er onsdag 15:00 - 19:30, fredag 15:00 - 18:00 og lørdag 9:00 - 17:30 i perioden fra starten af marts til slutningen af oktober.

Træning med transponder

For at kunne dokumentere overholdelse af miljøgodkendelsen skal al træning ske med en fungerende transponder monteret på karten. Kørsel uden transponder udløser en afgift på 300 kr

Klubbens kalender

« marts 2025 »
mantironstorfrelørsøn
12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31

Check kalenderen

Før man kører ned på banen er det altid en god ide at checke klubbens kalender.