Der er tidligere blevet annonceret et medlemsmøde den 25. november, men efter at de seneste Covid-19 restriktioner er indført, giver det ikke længere mening at afholde mødet. Dermed forventes det ikke at medlemmerne får lejlighed til at mødes før til den ordinære generalforsamling i slutningen af januar eller starten af februar. Og det forudsætter naturligvis også, at restriktionerne til den tid ikke forhindrer det.
Kære alle kørere, mekanikere, familie og bekendte som har været forbi vores bane i løbet af sæsonen.
Klubrevanchen lørdag den 31. oktober på Rødby Karting Ring må beklageligvis aflyses på grund af de skærpede Covid-19 restriktioner. Arrangementet var et samarbejde mellem Sydsjællands Automobil Klub og Rødby Go-Kart Klub, og de to klubber har efter et samråd vurderet, at det ikke kan afvikles forsvarligt i lyset af de seneste udmeldinger fra myndighederne.
Rødby Karting Ring har været inspiceret af den internationale karting kommisions (CIK) repræsentant, og er blevet vurderet til at opfylde de sikkerheds-kriterier, som er nødvendige for at blive godkendt til internationale karting-løb.
De kommende weekender vil der være fast ½-times træning for karter i hele træningstiden. Onsdagene er stadig med fuldtidstræning. Næste gang der er fuldtidstræning i weekenden for karter er fredag den 30. oktober forud for Klubrevanchen lørdag den 31. oktober.
Den sidste lørdag i oktober afvikles den traditionelle Klubrevanche. I år sker det i et tæt samabejde med Sydsjællands Automobil Klub (SAK), som tager sig af det praktiske i forbindelse med administration og afvikling af løbet. Kørere fra alle sjællandske kartklubber er inviteret i stort set alle klasser, så hermed en opfordring til at komme forbi denne lørdag og få brændt det sidste gummi af på dækkene.
Det skal også bemærkes, at alle med en grundlicens kan deltage, og har man i forvejen betalt et årstræningskort til en af de sjællandske baner, så er fredagstræningen gratis.
Aflyst: Mindre end en måned efter banen er lukket for vinteren afholder vi årets første klub-aften i Cafeteriet på banen. Temaet om data-logning var allerede besluttet for et medlems-arrangement i foråret, men det blev aldrig aktuelt, bl.a. grundet Covid-19 situationen. Men nu forsøger vi igen, og ligesom tidligere bliver der spisning kl. 18 efterfulgt af en kort orientering fra bestyrelsen. Derefter vil Michael Dieringer gennemgå forskellige muligheder inden for data-logning og der blive naturligvis også plads til almindelig hygge og samvær.
Tak for en helt fantastisk løbs-weekend, hvor solen skinnede og alle var glade for at komme ud at køre noget race. Ganske vist uden det publikum setup, vi havde ønsket os, men det er jo vilkårene i disse tider.
Rødby Karting Rings faste åbningstider for licenskørere er onsdag 15:00 - 19:30, fredag 15:00 - 18:00 og lørdag 9:00 - 17:30 i perioden fra starten af marts til slutningen af oktober.
For at kunne dokumentere overholdelse af miljøgodkendelsen skal al træning ske med en fungerende transponder monteret på karten. Kørsel uden transponder udløser en afgift på 300 kr
man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | ||||||
2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 |
9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 |
23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 |
30 | 31 |
Før man kører ned på banen er det altid en god ide at checke klubbens kalender.